Æresmedlemmer


Jonna Rimer, æresmedlem

Ove Nielsen

Æresmedlem for for sit trofaste medlemskab af HIT i 75 år.

Jonna har haft et livslangt medlemsskab og har i sin gøren og laden altid udvist stor venlighed. Hun er positiv og har altid demonstreret en stor kærlighed til HIT

 

 

 

Til minde om Ove Nielsen

Vor formandslegende Ove Nielsen er død - han blev 92 år.

Var formand for Herlev Tennisklub i årene 1961 - 1977 ... såmænd igen i 1981 - 1987 ... bestred således ledelsen af vor klub i samfulde 22 år ... et mageløst engagement.

Var med til, at forankre klubben som en afdeling i HI i 1965 ... derpå sikre klubben banetimer i Herlev Hallen .... samt i 1971, at få flyttet tennisanlægget på Sønderlundvej med fire baner og et nedslidt klubhus - til et nyt anlæg på Ettehavevej med 8 baner og et moderne klubhus ... at tage hånd om, at der også indgik en tennishal i Skinderskovhallen - som blev indviet i 1981 - året hvor klubben fejrede 50-års jubilæum ... fik inden sin afgang som formand i 1987, nedsat et udvalg med henblik på en selvejet tennishal i tilknytning til Skinderskovhallen - den blev indviet i 1990.

Ja, Ove har med sit fremsyn - sin realitetssans - sin vedholdenhed - sin fremkommelighed og ikke mindst sin udprægede venlighed - været en enestående leder af Herlev Tennisklub.

Som et udtryk for den påskønnelse og taknemmelighed - hans omverden knytter til hans indsats - har han modtaget r en række æresbevisninger:

1968 - HI's Æresnål i guld
1974 - HI's Ærestavle for ledere
1976 - Herlev Kommunes Idrætslederpris
1988 - Æresmedlem i HIT
1988 - Æresmedlem i HIOg det hører med til billedet - at Ove som aktiv spiller - med sin klassiske spillestil - sit iboende gentleman-gemyt - nærmest fik status af forbillede.

Æret være dit minde, Ove.

Svend Lehman

Tidligere æresmedlem af HIT Ove Nielsen

Tidligere æresmedlem af HIT Ove Nielsen

Æresmedlem for sin indsats som formand gennem mange år og gennem flere perioder.

Ove blev i 1988 æresmedlem af HIT efter mere end 25 som aktiv i bestyrelsen, heraf langt de fleste år - og 19 i træk - som formand. Ove blev første gang valgt ind i bestyrelsen i 1958 og blev formand i 1961. I løbet af sin formandsperiode var Ove med til at flytte tennisbanerne til Ettehavevej, indmelde HIT i HI samt ikke mindst styre klubben igennem en stor medlemstilgang i "Bjørn Borg-æraen" Ove blev medlem af klubben i 1952 og stoppede som aktiv i 2008, men er stadig en trofast deltager i blandt andet standerhejsningen i april.

Ove har desuden gennem årene modtaget en række andre æresbevisninger:

1968 - HI's Æresnål i guld

1974 - HI's Ærestavle for ledere

1976 - Herlev Kommunes Idrætslederpris

1988 - Æresmedlem af HI

Margit Lehmann

Udnævnt til æresmedlem for sit mangeårige virke som kasserer og som den, der organiserede og varetog aktiviteter til stor glæde og gavn for klubbens medlemmer

Svend Lehmann

Udnævnt til æresmedlem i 2006 for sit store indsats for og engagement i HIT.

Svend blev medlem af HIT i 1949 og har i en lang årrække bestridt forskellige tillidsposter i bestyrelsen, som kasserer (1963 - 1964) og næstformand (1965 - 1967) samt været formand for HI (1968 - 1971). Svend har desuden været drivkraft i udviklingen af klubben gennem alle årene og spillede en central rolle, da tennisanlægget blev flyttet til Ettehavevej i 1971, og da vores egen hal 2 i Skinderskovhallen blev bygget i 1990. Da klubben i 2006 fyldte 75 år var Svend redaktør af jubilæumsskriftet.

Som spiller har Svend som super-senior vundet mange medaljer. Et lille udsnit: Danmarksmester i 2005, 2007, 2010, 2011 (herresingle/herredouble 70+/75+), samt nordisk mester i hold (70+) i 2005, 2006.

Svend har desuden modtaget følgende æresbevisninger: 

1971 - Herlev Kommunes Idrætslederpris

2006 - Årets Aktive i HI

Æresbevisninger


Søren Damgaard-Mørch

Årets Idrætsleder 2006 i Herlev Idrætsforening.

Herlev Idrætsforening motiverede udnævnelse af Søren med følgende ord: "En ihærdig person, der er gået til arbejdet med krum hals. Fik på kort tid gennemført generationsskifte i den forening, han var blevet formand for. Med stor entusiasme og vilje til forandring blev foreningen kørt på plads, og Søren udviste samtidig en stor iver for at synliggøre foreningen. En kamp der har været hård på grund af et faldende medlemsantal, men mange nye initiativer og tiltag har vendt udviklingen, og klubben har nu kigger nu en medlemsfremgang på 10 %. Som formand har Søren søsat en række tiltag for bestyrelsen, hvor arbejdsmetoder og engagement har været på dagsordnen. Det har betydet, at en helt ny bestyrelse på kort tid er blevet meget velfungerende til gavn for foreningen. Så det er mig en stor fornøjelse at udnævne ”den nye formand”, organisatoren, arbejdshesten og en af drivkræfterne bag udviklingen i HI Tennis, Søren Damgaard-Mørch til Årets Leder i HI."

Læs mere om Herlev Idrætsforenings æresbevisninger her

Svend Lehmann

Årets Aktive 2006 i Herlev Idrætsforening.

Herlev Idrætsforening motiverede udnævnelse af Svend med følgende ord: "Kigger man ned over listen af Årets Aktive i HI, får man hurtigt det indtryk, at det primært har været unge elitære idrætsudøvere, der har modtaget prisen. I år skal udnævnelsen have en ny dimension. Årets Aktive har for første gang skaffet DM guld i denne idrætsgren til HI, og samtidig vundet det nordiske mesterskab. Årets aktive vandt sine titler i kategorien 70+. Efter at have spillet tennis i 57 år, været bestyrelsesmedlem i en del år og også tidligere formand for HI, er det en rigtig flot præstation og derfor en stor glæde at kunne udnævne Svend Lehmann fra HI Tennis til Årets Aktive i HI."

Læs mere om Herlev Idrætsforenings æresbevisninger her: